"13"

 

NørregadeTeatret præsenterer i oktober/november 2011 skandinavienspremieren på Broadwaymusicalen "13".

 

 

En historie om at vokse op...

Da hans forældre bliver skilt, og han derfor bliver tvunget til at flytte med sin mor fra New York til en lille søvnig by langt ude på landet, ønsker Evan Goldman bare at få venner og overleve skoleåret. Men det er lettere sagt end gjort.
 

Skolens fodboldstjerne truer med at ødelægge hans liv, hvis han ikke hjælper ham med at score pigen Kendra, som han selv er lidt forelsket i,  og hans eneste nye ven, Patrice, vil ikke tale med ham mere. Hvad gør du så, når du skal konfirmeres lige om lidt, og ingen vil komme til din fest?

 

 

Med super musik af den Tony Award-vindende komponist Jason Robert Brown, er "13" en sjov, energifyldt, ny musical for alle aldre om at opdage, at det der er cool, nogle gange slet ikke er det du troede, og nogle gange dukker op, hvor du mindst venter det.

 

Alle rollerne i "13" spilles af teenagere.


Forestillingen produceres i samarbejde med Lolland Musikskole.

 

 

Webbureau: Pro2