NørregadeTeatrets Erhvervsklub
NørrregadeTeatret har vokseværk!
I disse år gennemgår teatret en stor udvikling med udvidelse af eksisterende tiltag, opstart af nye aktiviteter, omlægning af struktur osv.
Hele tiden glæder vi os over, at flere og flere bakker op om teatret – aktivt som passivt.
Vi spænder vidt: over børneteater og ungdomsgrupper til voksenteater med professionelle gæsteskuespillere, fra intime, lettere eksperimenterende opsætninger, til store folkelige friluftsforestillinger i Hylddalen, og med overtagelsen af Maribos gamle elværk, som fast spillested, skabes helt nye og spændende muligheder.
Alt dette koster naturligvis mange penge, og kunne slet ikke lade sig gøre uden den store opbakning, som NørregadeTeatret nyder i lokalområdet.
Mere end 100 erhvervsvirksomheder på Lolland-Falster bakker op om NørregadeTeatret ved at være medlem af vores Erhvervsklub. Måske var det også noget for dig og din virksomhed?
Som medlem af Erhvervsklubben får du 1 stk. gavekort, der kan ombyttes til 2 stk. billetter a kr. 140,- til sæsonens store forestilling(Spilles friluftsforestilling i Hylddalen er billetterne hertil) samt løbende information om teatrets aktiviteter.
Det koster kr. 850,- om året at være med. Beløbet opkræves hvert år den 1. april. Aftalen kan til enhver tid opsiges uden varsel.
Med denne støtte er du med til at sikre et bredt, lokalt, engageret og ambitiøst kulturtilbud i hjertet af Lolland.
Vi håber, du vil kontakte os på nt-adm@mknet.dk
Med venlig hilsen
NørregadeTeatrets Erhvervsklub
Jørgen Petersen & Per Rubæk