The Producers
I august 2009 rykkede NørregadeTeatret for 7. gang ud i den grønne skov, og skabte teatrets største succes til dato.
Mel Brooks’ fantastiske musical
Kristian Boland, Frank Rubæk, Søren Spanning, Cecilie Thiim og Ole Thestrup stod i spidsen for NørregadeTeatrets store ensemble.
”The Producers” er baseret på den skrupskøre film af samme navn, med den danske undertitel "Forår for Hitler". Musicalen er amerikansk teaterhistories mest prisvindende forestilling med 12 Tony-awards, herunder årets bedste musical, bedste manuskript og bedste musik. Efter London-premieren vandt The Producers blandt andet "Best Musical" - "Critics Circle Awards", "Best Musical - Laurence Olivier Awards". For et par sæsoner siden var musicalen en stor succes på Det Ny Teater i København.
Handlingen kort: Den fallerede Broadwayproducer Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som hans investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre den ringeste instruktør og de dårligste skuespillere håber Max og Leo, at stykket går ned med et knald, og så de kan stoppe alle investorernes penge i egne lommer. De to beslutter sig for at producere verdens mest forfærdelige musical, "Forår for Hitler" for at realisere deres drømme. Men tingene går ikke altid som man drømmer om...
Se en lille film her: YouTube
NørregadeTeatret havde premiere på forestillingen i Hylddalen den 13. august 2009 og forestillingen spillede frem til den 22. august - i alt 7 opførelser.
